dbamott


Gå til indhold

Hovedmenu:


Opvarmning af hus

Energiberegninger

Hvordan er mit varmebehov i forhold til andre?
Hvor meget betaler jeg i forhold til min nabo/kollega osv.?
Er naturgas billigere end olie?


Det er et særdeles relevante og gode spørgsmål, der ikke er til at svare
på.... Der er ikke to huse der er ens og der er ikke to famillier. forbrugsmønster
der er ens.


Og så er der jo også forskel på de enkelte års behov for varme.
Hvis vi allerførst ser på hvad vores energi går til, så kan den deles op i tre dele:

1. Til varmt vand
2. Til opvarmning
3. Til tab i kedel og rør

Alt dette skal vi betale for uanset hvilken form for energi vi bruger og uanset,
hvorledes vores forbrugsmønster er.

Lad os på hvorledes vi kan adskille og beregne disse:

Lad os gå ud fra, at vi bruger ca. den samme mængde varmt vand om sommeren som om vinteren.

Aflæs derfor din gas-, fjernvame, elmåler hver måned om sommeren, hvor der ikke er varme forbrug til opvarmning af huset/lejligheden.
Så har du et tal for dit energiforbrug til varmt vand og tab i kedel/rør
Ved aflæsning af forbruget i de måneder, hvor der er behov for varme, kan du da trække sommermånedens forbrug fra og du har da forbruget til opvarmning!

Men hvorledes kan jeg da sammenligne?


Man kan kun sammenligne agurker med agurker og tomater med tomater, hvilket er temmelig indlysende.
En sammenligning mellem et hus, dårlig isoleret, stort forbrug af varmt vand sammenlignet med et hus, der er godt isoleret og lille forbrug af varmt vand giver jo ingen mening..
Ej heller giver en sammenligning mellem to vintre, hvor den ene vinter har været meget kold og den anden meget mild heller ingen mening.


Der findes et udtryk for opvarmningsbehovet - kaldet graddage. Disse kan hentes/ses på DMI´s hjemmeside under punktet Graddage:

Her er DMI´s forklaring:

"DMI’s graddageprodukt giver adgang til månedlige oversigter for et antal lokaliteter i Danmark.
Graddagetallet for måneden for en lokalitet er summen af samtlige døgns graddagetal i måneden for pågældende lokalitet. En lokalitets graddagetal for et døgn er udregnet på følgende måde:
Graddagetal = 17 °C minus døgnmiddeltemperaturen, hvis denne er mindre end eller lig med 17 °C. Ellers er graddagetallet lig 0.
Graddagene er sat i relation til gennemsnittet over perioden 1.9.1981-1.9.2000 ved, at den pågældende måneds graddage er angivet i procent af det "normale".
Summen af graddage siden 1.9. (starten af fyringssæsonen) til pågældende måneds afslutning angives ligeledes sammen med denne periodes graddagetal i procent af "normalen".
Endvidere oplyses midlet af vindhastigheden samt et vindkorrigeret graddagetal.
Endelig oplyses månedens samlede globalstråling på et vandret plan (kWh/m²) for de stationer, der har målt stråling."



Teknologisk Institut beregner også graddage, men de er udregnet for København og som det fremgår af DMI´s oversigt, er der faktisk meget store forskelle mellem de enkelte geografiske steder.


Og nu kommer vi så til den virkelige udregning - den som man kan sammenligneår og andre energiformer med:
FORBRUG pr. graddag - dette skulle gerne være den samme måned for måned, dog således, at en sommermåned er lig en sommermåned og en vintermåned er lig en vintermåned.


Lad os tage et eksempel:


En vintermåned aflæser jeg er forbrug på 230 m3 naturgas
Samme måned er graddagetallet 473
Forbrug pr. graddag er derfor 230 divideret med 473 = 0,4863


Næste måned aflæses forbruget til 180 m3
Næste måneds graddagetal er på 342
Forbrug pr. graddag er derfor 180 divideret med 342 = 0,5263

Som det framgår af graddagetallene er det første tal større end det andet. Det er simpelthen koldere og derved er der også behov et større forbrug af energi.


Det ser godtnok underligt ud, at man skal udregne med 4 decimaler, men da udsvingene er små, så skal det være med de fire decimaler.
Men hvad så.. Som det også fremgår, er forbruget pr. graddag større.

Der er måske brugt mere varmt vand - man har glemt at skrue ned for radiatorerne om natten eller når man er på arbejde.


Merforbruget er:

0,5263 minus 0,4863 divideret med 0,4863 ganget med 100 = 14,4 % i merforbrug!

Hvis du investerer i ekstra isolering eller termostater på radiatorerne, så kan du rolig stole på de oplysninger om, at du f. eks. kan spare 10 % på dit energiforbrug.


Men husk! Hvis du minsker dit varmebehov - sparer du kun på den del, af dit energiforbrug, der går til opvamning !


Hvis du investerer i vandbesparende bruser og/eller termostatblander på dit bruser - så mindsker du "kun" udgifterne til den del af energien, der går til opvarmning af det varme vand - ikke til den anden del, der vedrører den generelle opvarmning af huset.


Derfor bliver mange mennesker skuffede.. Jamen Rockwool lovede i deres brochure.. Eller Danfoss skrev..
Ønsker du yderligere oplysninger eller har du spørgsmål, så send et mail til mig.




Retur til indhold | Retur til hovedmenu